Er overspringshandlinger bare et pænere ord for dovenskab?
Vi kender det vel nok alle sammen. Vi har en tendens til at udskyde visse typer af opgaver til senere og i stedet kaste os over andre gøremål, der i situationen pludselig føles helt vildt vigtige at få gjort eller langt mere spændende, end de ville være på ethvert andet tidspunkt. Måske er du blevet beskyldt for at være doven, når du ikke får gjort de ting til tiden, som andre forventer af dig, og som du har lovet at gøre. Jeg skal være ærlig at indrømme, at det har taget mig lang tid at komme i gang med at skrive dette indlæg. Og jeg har været igennem en pallette af undskyldninger og overspringshandlinger, før jeg kom i mål med opgaven. Kender du f.eks. til at føle dig ekstra sulten, skulle tisse, være nysgerrig på, hvad der rører sig på de sociale medier og i nyhederne, få øje på vasketøjsbunken, lige at skulle besvare sms’er og ikke kunne vente med at gå en tur, når nu solen skinner så fint? Overspringshandlinger kan defineres som udskydende adfærd. Du udskyder noget til senere. Det kan være en opgave, en aktivitet eller en beslutning. Meget ofte er det de store og afgørende beslutninger, som vi kan have en tendens til at udskyde, men også mindre opgaver som at hænge et billede op på væggen, kan vise sig at volde problemer. Typisk har vi mange af dem, som jeg kalder for overfladeundskyldninger:
- Jeg har ikke tid
- Jeg har ikke energi, kræfter og overskud
- Jeg har ikke kompetencen
- Jeg har ikke de ting, jeg skal bruge
- Jeg har ikke råd
- Jeg er ikke motiveret lige nu
- Det er nogle andres skyld, at jeg ikke kan komme i gang
Vi bruger undskyldningerne for ikke at gå i gang med en opgave eller at afslutte en opgave. Det kan for den udenforstående synes som dovenskab og afføde en masse irritation hos vores omgivelser – chef, kolleger, venner, familie og partner. Det handler dog som oftest slet ikke om dovenskab – men om vaner og tankemønstre, der kan være lige så nedgroede og smertefulde som en tånegl. I virkeligheden dækker den udskydende adfærd over det ubehag, du føler ved den specifikke opgave, som du er på flugt fra. De underliggende årsager til overspringshandlinger kan være mange og er som regel forbundet med én eller anden form for frygt. De typiske underliggende hovedårsager er:
- Frygten for at fejle
- Frygten for at få succes
- Frygten for at tabe
- Frygten for at miste kontrol
- Frygten for adskillelse
- Frygten for intimitet
- En forvrænget fornemmelse for tid
- Du har svært ved at sige nej
Du flygter altså fra noget. Dine overspringshandlinger og udskydende adfærd er en mekanisme, der hjælper dig med at håndtere den angst, der er forbundet med at starte eller afslutte en bestemt slags opgave. Og det kan føles skønt i situationen at få klaret en masse andre opgaver som at få ryddet op i kælderen, gravet have og ringet til tante Olga, men det er som at tisse i bukserne, for du ved inderst inde godt, at du nedprioriterer dét, der virkelig betyder noget. Udskydende adfærd i denne sammenhæng er en irrationel handling, som du på ingen måde har godt af at praktisere. Den kan føre til både stress, fysiske lidelser og lavt selvværd. Derfor er det vigtigt, at du får begrænset din udskydende adfærd.
- Stop op i situationen og læg mærke til hvilke typer af opgaver, aktiviteter og beslutninger, der får dig til at lave overspringshandlinger.
- Spørg dig selv, hvad det specifikt er ved opgaven, der får dig til at flygte fra den. Hvad fortæller du dig selv om opgaven? Hvilke tanker og overbevisninger har du?
- Start eller vend tilbage til opgaven og begynd om nødvendigt med en lille bitte let ting efterfulgt af den næste lille bitte lette ting osv.
Det er meget menneskeligt at lave overspringshandlinger. Vi har alle sammen irrationelle tanker. Og det fantastiske er, at tankerne kan vi ændre på. Vi kan vende hæmmende tanker og overbevisninger til støttende tanker og overbevisninger. Og når du kender din frygt, kan du se den i øjnene. Dine tanker styrer dine følelser. Og dine følelser bestemmer din adfærd. Din adfærd bestemmer hvilke resultater, du skaber – eller mangel på samme. Hvad ville du kunne udrette uden din udskydende adfærd? Hvilke ærgrelser ville du kunne spare dig selv og dine omgivelser for? Hvor er det første sted, du vil starte med at ændre tanker og adfærd? For doven, det er du jo ikke, vel!? Rigtig god fornøjelse! Jeanne